Individuel psykoterapi

Står du aktuelt i en livskrise eller føler du dig ensom?  Lykkes det med kærligheden ikke rigtigt? Har du problemer med dit selvværd eller stress? Og er du måske i tvivl, om der er hjælp at hente?  Hvis du kan genkende dig selv, ved jeg, at du ikke er den eneste, der har det sådan. Jeg har i min praksis mødt mange, både unge og voksne, som føler, at det hele kan være lidt tungt, og som har savnet nogen at dele deres tanker og følelser med.

Psykoterapi kan hjælpe dig til at finde ro og ressourcer

Psykoterapi kan hjælpe dig med at ”lande i dig selv” og finde ro. Man kan også sige, at det giver muligheden for, at du bliver set på en måde, du ikke er blevet set før.

Terapien kan ikke fjerne det, der er svært, men den kan støtte dig i at finde ro og ressourcer til at være i det, der er. At opdage,  hvad der er et vilkår, som du må acceptere og hvad der er måder at være i verden på, som det er muligt for dig at ændre på, giver dig et udgangspunkt for at træffe nye valg.

Jeg møder dig der, hvor du er lige nu. Det er udgangspunktet for terapien. Det er hverken rigtigt eller forkert, som du har det. Det er, som det er. Og det er godt nok.

Bliv mere dig selv

I et terapeutisk forløb kan jeg støtte dig i at lære dig selv bedre at kende. Du får mulighed for at få et dybere kendskab til dig selv og opdage mere om, hvem du er. Vi undersøger, hvad du oplever, mærker og sanser. Når det giver mening, kigger vi bagud i dit liv for at undersøge, hvad du har med.

At arbejde med dine tanker, holdninger, følelser og sanser giver dig mulighed for at mærke dig selv, lande i dig selv, og blive mere dig selv. Du får en bedre fornemmelse af dine behov og dine grænser, hvilket er med til at mindske stress og angst.

Vi undersøger dine drømme og længsler og hvordan du kan finde modet til at komme tættere på at udleve dem.

Sådan kommer du i gang

Ring eller skriv til mig og book din første tid. Udfyld enten kontaktformularen eller ring til mig direkte på 4036 4496. Jeg glæder mig til at møde dig!

At gå i terapi kræver mod. Det første skridt er ofte det sværeste. Ingen kan på forhånd sige, hvad der præcist vil komme ud af det, – det afhænger af, hvad der sker undervejs. Under alle omstændigheder vil første skridt være et skridt mod at begynde at tage sig selv og sit liv mere alvorligt.

 

Hvad kan du opnå gennem terapi?

Det er afhængigt af, hvad du kommer med, og hvad dit mål er. Men i stikordsform er det min erfaring, at mange oplever en eller flere af disse ting:

  • Større ansvarlighed overfor dig selv
  • Større livskvalitet og mere energi
  • Mindre stress og angst – færre bekymringer
  • Større bevidsthed om dine behov – og grænser
  • Oplevelsen af at der altid er et valg – også i svære situationer
  • Større tilstedeværelse i nuet
  • Dybere og mere ukomplicerede relationer
  • Større livskvalitet og mere energi
  • Bedre kontakt med din krop og dens signaler

Skriv til mig her

1 + 0 = ?