Kan du genkende din familie og jeres mønstre?
Er du i tvivl om, hvordan du kan være en god – eller god nok – forældre? Har du oplevet igen at råbe af dine børn, selv om du helst ikke vil? Føler du ofte skyld over ikke at gøre det godt nok? Har dit barn en adfærd, som giver problemer i familien eller for barnet selv?
Kæmper I med følelsesmæssige forstyrrelser som depression, angst, sygdom eller sorg? Overvejer I skilsmisse? Eller har dit barn meget fysisk uro og svært ved at falde i søvn om aftenen?
I familieterapi arbejder vi med det, der aktuelt udfordrer jer
Lidt mere generelt kan man sige, at vi arbejder med alles behov på ingens bekostning.
Jeg skaber en tryg ramme for, at I hver især kan sætte ord på, hvordan I har det i netop jeres familie. Vi undersøger jeres indbyrdes relationer og I kan tale om jeres længsler og uopfyldte behov.
Når børnene fortæller om, hvordan de har det, kommer det som regel bag på forældrene, at børnene ofte oplever, at de er til besvær eller uelskede. Eller at de tror, at det er deres skyld, at det går dårligt i familien.
Familier er forskellige og ingen familier er perfekte
Familielivet er altid de voksnes ansvar. Grunden til det er, at børnene ikke KAN tage ansvaret.
De voksne er ansvarlige for stemningen i familien og den måde, samspillet foregår på. Børns adfærd er et signal om, hvordan det lykkes forældrene at tage ansvar for familien. Hvis børnene mistrives eller har en adfærd, som udfordrer, er det en invitation til forældrene om at blive nysgerrige på, hvad børnene forsøger at fortælle.
Børn samarbejder altid med deres forældre efter bedste evne. De giver hellere afkald på sig selv end de holder op med at samarbejde. Når det alligevel kan virke som om, at de er holdt op med at samarbejde, handler det ofte om, at de har samarbejdet over evne for længe.