Mange børn kommer i løbet af deres barndom ud for, at livet i en periode bliver svært. Det kan fx være i forbindelse med, at forældrene skal skilles.
På min skole, hvor jeg arbejder som familie- og inklusionsvejleder, tilbyder vi nogle af de børn, som rammes, at deltage i en skilsmissegruppe, – jvnf linket nederst -, hvor barnet får mulighed for at tale om det, der er svært og måske for første gang dele sine tanker og følelser.
Andre børn får mulighed for børnesamtaler med mig kombineret med familiesamtaler med mor og far.
Det allersværeste for børn er nemlig at gå rundt med tankerne alene. Bare det at begynde at sige højt, hvad man tænker og føler, gør en stor forskel for barnets trivsel og for, hvor ondt i maven, det har.
Det kan også gøre en stor forskel, hvis barnet får hjælp til at fortælle sin mor og far, hvordan det går og har det og tør risikere, at forældrene kan blive kede af det.
Jeg taler desuden med forældre, der står midt i en skilsmisse eller i årene efter skilsmissen, om, hvad de skal være opmærksomme på i forhold til børnene. Og jeg taler med forældrene om den smerte og det tab, de selv mærker i forbindelse med den svære beslutning om at gå hver til sit.
Hvis du tænker, at I dine børn eller I som familie har brug for hjælp i forbindelse med skilsmissen til at komme så godt som muligt igennem processen, har jeg mulighed for at mødes med jer i min egen praksis.
Se i linket her, hvordan børnene i skilsmissegruppen bliver hjulpet i en svær tid: https://www.tv2lorry.dk/artikel/skilsmisseboern-bliver-gladere-af-dele-tanker-i-skilsmissegrupper?v=0_h8oypbo0&fbclid=IwAR1Qxr-dlqeZG9L1WQZSWLkO_9cQLAzHSDJb7McqsyTvHq7yslg8mKp6Jdg