Børn og unge, samtaler og terapi

Børn og unge kan føle sig meget ensomme og usikre på deres eget værd. Det kan medføre, at de trækker sig ind i sig selv. De har måske mistet håbet om, at der er nogen, der kan forstå, hvordan de har det og så nytter det alligevel ikke noget at sige noget.

Som forældre kan man opleve, at det kan være meget vanskeligt at komme i kontakt med sit barn eller den unge, som har lukket af. Det er meget smertefuldt for begge parter, fordi det netop er lige her, at man har brug for hinanden.

I sådan en situation kan det være en mulighed, at barnet eller den unge starter hos mig til individuelle samtaler. Det kan være opstarten til, at der igen kan etableres kontakt med forældrene.

Jeg har mange års erfaring med at tale med børn og unge. Jeg hører ofte børn og unge beskrevet som, at ”hun vil ikke sige noget, når jeg spørger” eller ”han svarer kun ´det ved jeg ikke`, når jeg spørger om noget”.

På trods af det, lykkes det mig ofte at skabe kontakt og støtte barnet eller den unge i at sætte ord på sine følelser og tanker.

Det at blive lyttet til, forstået og rummet er forløsende for barnet og første skridt til igen at melde sig ind i livet.

Kontakt mig gerne for en uforpligtende samtale.

Skriv til mig her

1 + 3 = ?